Minister vil have store sportsbegivenheder på landsdækkende tv


20. oktober 2021

Minister vil have store sportsbegivenheder på landsdækkende tv

 

De store sportsbegivenheder har en samlende effekt, og flere bør have adgang til at se dem, mener minister.

 

Store sportsbegivenheder skal vises på tv-kanaler, så flere har mulighed for at se dem, mener kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). Hun vil genoplive en liste over begivenheder, kaldet sportslisten, hvor landsdækkende tv-kanaler har førsteret til at sikre sig rettighederne, skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse. Og hun vil tage sagen op i EU, og de politiske forhandlinger i Danmark går nu i gang.

 

Indtil udgangen af 2018 havde man ”sportslisten” med OL, fodboldslutrunder og håndboldslutrunder. De skulle tilbydes DR og TV 2 til markedspris. Ind til 20218 skulle de store sportsbegivenheder sendes på tv-kanaler, som kunne modtages af 90 procent af alle danske husstande.

 

Da det danske herrelandshold i fodbold i sidste uge kvalificerede sig til VM-slutrunden, blev kampen set af 762.000 på Kanal 5. Til sammenligning så 1,6 millioner landsholdets første kamp ved EM-slutrunden mod Finland i sommer.

 

Og hvad betyder det så for Glentens medlemmer?

Som det er i dag, skal man have mellempakken – med Viasats og Discoverys tv-kanaler - for at kunne se flere af de rigtig store sportsbegivenheder, fordi det er Viasat og Discovery, der typisk har købt tv-rettighederne til dem. Hvis der politisk opnås enighed om at genindføre sportslisten, vil det betyde, at man hos Glenten kun behøver grundpakken for at kunne se mange af de store sportsbegivenheder.