Har jeg brug for fiber?


2. juli 2020

Når man taler om internet, så er der primært to ting der er interessant: Hvor meget og hvor hurtigt?

 

 

Hvor meget data kan jeg hente?

Hvor meget data man kan hente, er ofte interessant i forbindelse med data på mobiltelefonen, hvor man betaler for dataforbruget.

Hos Glenten kan man hente og sende lige så meget data du har lyst til.

 

Hvor hurtig kan jeg hente data?

Skal man kunne hente 1.000 MBit/s? Eller er 50/100/300 MBit/s – som er de hastigheder Glenten udbyder i dag – i virkeligheden rigeligt?

 

Den hastighed du har brug for at hente data med, er summen af alle de enheder der på et givet tidspunkt henter data.

Streames Netflix på TVét og downloades der en fil på en PC samtidig er det de to enheders samlede hastighed der skal leveres fra Glenten.

 

For langt, langt de fleste medlemmer er 50 eller 100 Mbit/s mere end rigeligt.

 

Her er et par eksempler på hvor meget data der rent faktisk bruges:

– Streaming DR/TV2 i høj opløsning (HD): 8 Mbit/s

– Se film på Netflix i høj opløsning (HD): 5 Mbit/s

– Se Youtube: 6 Mbit/s

– Spille onlinespil: 5 Mbit/s

– Høre musik (f.eks. fra Spotify) 0,5 Mbit/s

 

Så selvom børnene i familien ser Youtube samtidig med at de spiller på nettet mens de voksne ser en film på Netflix, så er der rigtig langt op til de 50, 100 eller 300 Mbit/s som Glenten tilbyder.

 

Indhold fra en hjemmeside hentes så hurtigt det kan. Tit er det ejeren af hjemmesiden, der sætter en øvre grænse for hvor hurtigt det kan hentes. Hvis du oplever at en film ”hakker” eller at billedet ser grynet ud når du streamer fra fx DR, så er det højst sandsynligt dit trådløse signal (wifi) der kan forbedres. Husk at en router gerne skal stå centralt placeret i huset for at få den bedste dækning. Selv det hurtigste internet kan ikke ændre på det. Få tips til forbedret wifi her.

 

Glenten har mulighed for se hvert medlems samlede forbrug på et givent tidspunkt og du kan naturligvis få et indblik i dette. Ret henvendelse til teknisk support og spørg efter din ”trafikgraf”. På den måde vil du på en nem og overskuelig måde se hvor mange Mbit/s du rent faktisk har brugt på et givent tidspunkt og om du eventuel er ved at ramme loftet.

 

Forbrugerrådet Tænk har desuden i februar 2020 lavet en artikel omkring internet og hvilken hastighed man har brug for. Du kan læse artiklen her.